Nyhed

Hiphop-legender til Vanguard Music Festival

The Sugarhill Gang + Grandmaster's Furious 5 w/ Melle Mel & Scorpio kommer til Danmark

Vanguard Music Festival hiver fat om hiphoppens rødder og præsenterer The Sugarhill Gang + Grandmaster's Furious 5 w / Melle Mel & Scorpio. 

Samtidig vender danske Abduallah S. tilbage som solo-artist og besøger Søndermarken med nyt albummateriale. 

Både The Sugarhill Gang og Grandmaster's Furious 5 w/ Melle Mel og Scorpio har defineret hiphoppen fra begyndelsen, og de har været et pejlemærke i genrens udvikling. 


"Rappers Delight" som The Sugarhill Gang sendte på gaden i 1979 var for millioner af mennesker verden over det første møde med lyden af hiphop og  "The Message" (1982) er blevet et af hiphoppens "anthems". 

I sangen behandlede Grandmaster Flash & Furious 5 som nogle af de første rappere de sociale problemer i USA, og sangen blev startskuddet til genrens tætte bånd til social kritik. 

"The Message" er blevet beskrevet som dén mest indflydelsesrige sang i hiphoppen til dato, og den førte til en optagelse i The Rock & Roll Hall of Fame. Som det første hiphop-navn nogensinde. 


Allerede i 1984 gik Grandmaster Flash og Furious 5 hver til sit, og Grandmaster's Furious 5 har siden – med ophavsret til sangen – fungeret som selvstændigt act. 

The Sugarhill Gang + Grand Master's Furious 5 w/ Melle Mel and Scorpio har tilsammen skabt et utal af hiphop-klassikere og har betydet alt for den videre udvikling af hiphoppen siden de brød frem på kanten til 80'erne. 

Abdullah S. vender også tilbage som soloartist på Vanguard og spiller for første gang materiale fra sit nye album. 


Abdullah S. trådte i begyndelsen af 00'erne frem på den danske musikscene som en af de mest markante soul-musikere og tilføjede sin helt egen signaturlyd inden for den eksperimenterende funk-soul. 

Vanguard Music Festival foregår den 31. juli og 1. august 2015 i Søndermarken i København. Det er tredje år, at festivalen over to dage præsenterer dansk og international musik med fokus på det ypperste indenfor hiphop, R&B, funk og reggae. 

Find billetter via GAFFA Live.


Hvis du er Guld- eller Platin-medlem af GAFFA Plus, kan du købe billet med 20 procent rabat her

Genhør "Rappers Delight" med Sugarhill Gang her:


ANNONCE