Chefideolog Matt Bellamy har nok aldrig sigtet højere og mere ambitiøst end på akutelle Drones
NB: Lyt til DR P6 Beat's "P6 Beat elsker Muse" lørdag den 6. juni klokken 10-16, hvor Anders Bøtter og GAFFAs anmelder og Muse-ekspert Kristian Bach Petersen fortæller indgående om Muse før og nu
Chefideolog Matt Bellamy har nok aldrig sigtet højere og mere ambitiøst end på akutelle Drones, som udkommer 8. juni. En nutidig dystopi af et koncept-album, hvor teknologien er blevet frygtindgydende selvkørende og individet reduceret til hjernevasket dræberrobot. Håbet ligger i at appellere til personlig empati og ud fra den individuelle erkendelsesproces stimulere til kollektiv handling og forandring.
Det fysiske scenarie står i skærende kontrast til indholdet af samtalen. Bellamy er ikke just lalleglad optimist i forhold til klodens videre færd, men ikke desto mindre en utroligt rar og lynende skarp fyr. Trods de ildevarslende ord er smilene store.
Trods ærkebritisk status og natur brændte Bellamy varm på den amerikanske skuespiller Kate Hudson. Sammen fik de tre og et halvt år og en søn, men før jul var det officielt slut med de to, men Bellamys kærlighed til Los Angeles er tilsyneladende intakt. Vi befinder os udendørs på et luksushotel ved Santa Monica ved siden af poolen. Samme sted som GAFFA også har fået vendt Muse og verdensherredømmet med trommeslager Dom en halv time før. Blændende solskin, smukt og roligt – sådan cirka 100 meter fra Stillehavet, som der er frit udsyn til.
Teknologiens programmerede dæmoni
Drones er mega-ambitiøst, vi taler jo Muse, og der er ikke på nogen måde skruet ned for hanerne. En dystopi, en personlig rejse ind i fremmedgørelsens jernklør. Teknologiens ubegribelige styrke og dynamik, som selve motoren i menneskets fremmedgørelse. Uddannede dræbermaskiner på alle fronter; islamister, kristne ekstremister, skruppel- og samvittighedsløse forretningsmænd, militærmaskiner, fortsæt selv listen. I Bellamys optik pre-indstillet til at dræbe, systematisk frataget empati. Effektive til perfektion, men uden egentlig at vide – i hvert fald føle og mærke – hvad der er deres sag. Hovedpersonen på Drones gennemgår et vanvittigt, mareridtsagtigt forløb, og albummet ender med titelnummeret. Drones, her i ski
kkelse af kirkelig vokalmusik, en spirituel, religiøs hymne, hvor ordene kredser om det ansigtsløse, der er programmet til at dræbe, destruere. Droner, der uden håndgribelig menneskelig handling og beslutning potentielt kan destruere kloden og alt liv på samme.
Mere spade
Musikalsk er der skruet op for guitaren. Trods klassisk Muse-sansebombardement er kernen bas, guitar og trommer, rigeligt bygget ud med alt godt fra musikhistorien. Den britiske paradekomponist Elgar, og som så ofte med Muse ren Freddie Mercury og Queen tilsat verdensrevolution. Robert "Mutt" Lange er for første gang i mange år hevet ud af sit musikalske eksil i Schweiz. Når man har produceret album som Highway to Hell, Back in Black og Come On Over med Shania Twain, er det ikke ligefrem lommesmerter, man lider af. Så der skal udfordringer og innovationer til, for at det trækker.
Al tings forgængelighed
På sidste album 2nd Law brugte Bellamy den anden termodynamiske lov om altings forgængelighed som ramme. Altså uanset hvad vi gør, hvad vi bygger, skaber, så vil det uomgængeligt forsvinde og forgå. Vi ophører med at eksistere. Bellamy udlagde det på følgende vis for GAFFA i 2012.
– Albummets titel refererer til den anden termodynamiske lov. En trist lov, der forudsiger, at universet er i færd med at uddø. Jeg har altid været interesseret i at finde sandheden bag nogle af de problemer, vi har. Både individuelt som mennesker og på verdensplan i det hele taget. Og det virker som om, de videnskabelige love går imod os. Vi mennesker og evolutionen i det hele taget kæmper imod denne uundgåelige konsekvens. Ganske anarkistisk og ret interessant. Du kan sige, at hele albummet kredser om denne kamp. Kampen mod denne uomgængelige konsekvens.
Et album med stærk vægt på bank- og finanssektorens store ansvar for finanskrisen og deraf følgende globale krise, konflikter og ustabilitet.
– Det, der fik mig særligt interesseret i dette emne, var, at jeg ønskede at skrive noget omkring den globale økonomiske situation, som har udspillet sig de seneste par år, hvilket en sang som The 2nd Law: Unsustainable handler om. Den handler om naturens lovmæssigheder, og om at hver gang, der hersker en situation, hvor økonomien er baseret på uendelig vækst, er den dømt til at fejle. Når jeg ser nyheder, synes jeg altid, det er paradoksalt, at fokus er besat omkring vækst, og så snart det ikke er tilfældet, er der tale om depression.
– Det er efter min mening et dybt vildledende paradigme. Jeg mener, at det vi i verden i dag burde hylde er bæredygtighed – ikke vækst. Sangen Animals, der også kredser om den økonomiske situation, fik mig til at sætte mig ind i problematikker omkring forholdet mellem befolkning, energi-afhængighed og begrænsende ressourcer, hvilket fik mig til at læse om "den anden lov".
Ånden fra JFK
Drones er i den forstand en naturlig forlængelse. Udsynet er ikke blevet mindre dystert, men nærmere perspektiveret i forhold til de mange håndgribelige krige og konflikter i verden, der har eskaleret de senere år, og som i Bellamys optik ikke mindst udspringer af en art moralsk, ideologisk forfald, forårsaget af systematisk vildledning. Blandt andet illustreret i forhold til et længere tale-sample fra John F. Kennedy, da Cuba-krisen var millimeter fra at kickstarte Tredje Verdenskrig.
– Det er en meddelelse fra JFK til den amerikanske presse fra de tidligere koldkrigs-dage, 1961-62, rettet mod kommunismens angivelige farer. Klippet er helt og aldeles uredigeret, og det, som jeg synes er interessant, er, at ordene virker meget relevante i dag. I talen nævner han hverken Sovjetunionen eller kommunismen, han opremser bare alle de farer, som truer med at overtage vores individuelle frihed. Det er en tale i forhold til at forsvare de amerikanske idealer og værdier. Hvad der så foregår i praksis, er en helt anden snak, men de grundlæggende idéer kan jeg tilslutte mig. Menneskerettigheder er altid noget, som skal forsvares og styrkes, og jeg synes, det er mærkeligt at leve i en tid, hvor mennesker til en vis grad har mistet deres individualitet og frihed, særligt i det sidste årti. Det er et af de grundlæggende budskaber på Drones.
Hvordan vil du begrunde det?
– Vi lever i en tid, hvor virksomheder og selskaber er ekstremt store og stærke. Ofte stærkere end regeringer og lande.
Som i Sydamerika?
– Ja, præcis, det er bare et af mange områder. Det er næsten som om, det er den samme situation, som USA stod over med Sovjet-kommunismen, nu er det forretningsverdenen og banksystemet, som er blevet et bureaukratisk monster. En størrelse, der er utrolig magtfuld og har enorm indflydelse på almindelige menneskers liv, herunder ikke at passe ordentligt på kloden. Hovedpersonen på albummet er en person, der mister håbet og giver op over for sig selv, og når du giver op over for dig selv, er det meget let for at andre at få indflydelse og endda kontrol over dig.
Læs del 2 af interviewet her, blandt andet om Muses inspiration fra den klassiske musik
NB: Lyt til DR P6 Beat's "P6 Beat elsker Muse" lørdag den 6. juni klokken 10-16, hvor Anders Bøtter og GAFFAs anmelder og Muse-ekspert Kristian Bach Petersen fortæller indgående om Muse før og nu
