x

Leonard Cohen optrådte live i Oslo – næsten

Leonard Cohen optrådte live i Oslo – næsten

Arkivfoto: Anjani Thomas og Leonard Cohen

Som Leonard Cohen-fans vil vide, udgav hans nuværende livsledsager, sangerinden Anjani Thomas, i oktober sidste år albummet "Blue Alert", både produceret af og delvis skrevet af den canadiske sangskriverlegende. I slutningen af marts var Anjani Thomas på en eksklusiv turné til London, Oslo og Warszawa til små spillesteder, hvor publikum havde vundet billetterne gennem konkurrencer. Koncerter, der har været stor interesse omkring, idet Anjani søreme havde den 72-årige zen-elegantier med på scenen i udvalgte numre.

En af de heldige koncertgængere, Jonas Beider Kleinschmidt, var til koncerten i Oslo. Desværre var Cohen her forkølet, så han nøjedes med at præsentere sin nuværende muse fra scenen, men han var der dog, og dét i sig selv er noget af et scoop, for Cohen har ikke turneret i Europa i 15 år. Og hans gamle samlever fra tresserne, norske Marianne Ihlen, udødeliggjort i sangen ”So Long, Marianne”, var søreme blandt tilskuerne.

Jonas Beider Kleinschmidt har skrevet en reportage fra begivenheden. Læs den ved at følge nedenstående link.

Læs reportagen fra Oslo

Anjani Thomas' hjemmeside

Leonard Cohens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA