Nyhed

Se flot musikvideo fra de danske hardrockere Evra

Debutalbummet er lige på trapperne, men allerede nu kan se musikvideoen til førstesinglen Lightbearer

Den københavnske heavykvintet EVRA udgiver deres debutalbum "Lightbearer" i august, men allerede nu kan du rykke nakkemusklerne af led med musikvideoen til førstesinglen af samme navn.

EVRA har signet med mangement - og promotionselskabet Prime Collective, der også har I'll Be Damned og Black Book Lodge i folden. "En af Prime Collectives primære ambitioner er at få hul på barriererne, der holder old-school og new-school rock- og metalfans adskilt. Derfor er vi begejstrede, for vi mener at EVRA har en chance for at gøre netop det med deres nye album. Det har en unik blanding af traditionelle riffs og nutidig hardcore vrede, og deres sange er væsentlig mere catchy, end man først lægger mærke til," lyder det fra Prime Collectives Tim Larsen i en pressemeddelelse.

Og netop balancegangen mellem old-school heavyrock-baserede riffs og moderne hardcore-brøl bliver demonstreret i nummeret fra EVRA. Orkestret holder sig i skyggerne i den stilfulde musikvideo, der viser dem i en mørkelagt kælder og indhyllet i røg.


Bliv blæst ud af stolesædet med videoen her:

ANNONCE