x

Jonny Hefty og Jøden tager på fælles turné til efteråret

Jonny Hefty og Jøden tager på fælles turné til efteråret

Hiphop-branchens svar på Gøg og Gokke tager efter sommeren på efterårsturné i det danske land, hvor de sammen med DJ Static vil levere rim og røg til tunge beats og tunge ølvomme på deres Bar Mave Tour.   

De to rappere fandt sammen tilbage i 2000, hvor de over en fredspibe knyttede bånd. Venskabet har holdt ved lige siden, og de har ligeledes spillet sammen jævnligt. I 2013 var de så ude med deres første fælles udspil, "Den Fede", der scorede seks stjerner fra GAFFAs læsere, og som fik følgende ord med på vejen af anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr:

"Med tunge beats krydret med god gammel rockguitar og sprød scratch har DJ Static lavet en lækker musikalsk indpakning, der passer perfekt til det skøre indhold, som Hefty og Jøden byder på."

Derudover varsler rap-duoen nyt bar mave-materiale, som dog først vil blive offentliggjort på turnéen. Indtil da er det bare om få arbejdet på den one-pack, så du kan flashe sommer-dunk med Hefty og Jøden til september. 

Du finder ølvommene her:

11 sept. Lyngby, Templet

12 sept. Roskilde, Gimle

24 sept. Vejle, Bygningen

25 sept. Horsens, Kulisselageret

26 sept. Ringsted, Metro

01 okt. Aarhus, Train

02 okt. Kolding, Pitstop

08 okt. Sønderborg, Sønderborghus

09 okt. Odense, Kulturmaskinen

10 okt. Svendborg, Harders

15 okt. Skanderborg, Walthers

16 okt. Aalborg, Skraaen

17 okt. Viborg, Paletten

23 okt. Rønne, Musikhuzet

31 okt. København, Pumpehuset

Billetter kan købes på spillestedernes respektive hjemmesider.

Varm op med musikvideoen til "Gamle Dreng"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA