x

Metallica-forsanger klar efter afvænning

Metallica-forsanger klar efter afvænning

Metallicas forsanger James Hetfield er nu kommet til hægterne igen, efter at han i juli blev indlagt til alkohol- og stof-afvænning.

På gruppens hjemmeside udtaler Hetfield, at hans afvænning er forløbet særdeles godt, og at han har det fint. Hetfield skriver, at han er blevet opmuntret af de fans, der har skrevet til ham på hans afvænningsophold.

Hetfield er nu klar til at gå i studiet i januar. De to andre Metallica-medlemmer, trommeslager Lars Ulrich og guitarist Kirk Hamett, har allerede arbejdet på nye sange, hvor bassen er blevet håndteret af gruppens mangeårige producer Bob Rock.

Metallica har stadig ikke fundet en afløser for deres gamle bassist Jason Newsted, der forlod gruppen i januar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA