x

Dizzy Mizz Lizzy-interview del 1 af 2 — Vi har ikke planer om at stoppe igen

Dizzy Mizz Lizzy-interview del 1 af 2 — Vi har ikke planer om at stoppe igen

Det sidste punktum er ikke sat i historien om det legendariske danske rockband Dizzy Mizz Lizzy. Tværtimod. Tim, Martin og Søren har taget hul på et spændende nyt kapitel i bandets uforudsigelige historie. Genfødte Dizzy Mizz Lizzy har allerede gennemført en udsolgt forårsturné, hvor de har spillet stribevis af klassikere fra deres selvbetitlede debutalbum fra 1994 og "Rotator" fra 1996. Men Dizzy Mizz Lizzy har også luftet en håndfuld helt nye numre — blandt andet de radioroterende singler "I Would If I Could But I Can't" og "Made To Believe" — som er en smagsprøve på gruppens tredje og længe ventede studiealbum.

I 2013 blev Tim, Martin og Søren enige om, at Dizzy Mizz Lizzy skulle genaktiveres:

— Efter sidste omgang lå det lidt i luften, at vi skulle finde sammen igen. Men vi havde også en klar forventning om at lave noget nyt, fordi vi ikke bare ville gøre det samme denne gang, siger bandets bassist Martin.

Den massive succes, som bandet blev mødt med i 2010, fik de tre rockmusikere til at spørge sig selv, om det virkelig var den rigtige beslutning at pensionere Dizzy Mizz Lizzy:

— Så kunne man gå og tænke lidt over det i kølvandet på den sidste turné. Jeg fik jo lavet en soloplade i 2011, hvilket jeg havde behov for, men Dizzy lå lidt i baghovedet. Jeg tror, at vi var alle tre klar over, vi skulle gøre det igen. Spørgsmålet var bare, hvornår og hvordan det skulle gøres, fortæller forsanger og guitarist Tim.

I 2013 begyndte bandet at gå i øvelokalet med ambitionen om at skrive nyt materiale. Bandet spillede nul gamle numre under øveprocessen:

— Vi begyndte at jamme uden at have en idé om, hvor det ville føre os hen. Jeg kom op med nogle idéer, og så kom Martin op med nogle idéer. Stille og roligt udviklede det sig til nogle færdige numre. Først da vi havde tre eller fire numre klar, begyndte vi helt konkret at snakke om at turnere igen, og hvorvidt denne nye musik skulle udsendes, siger Tim.

Genopdagelsen af en kreativitet

Den tidlige fase af Dizzy Mizz Lizzys nye genfødsel afspejlede på visse områder bandets beskedne opstart i den lokale ungdomsklub i Hvidovre, hvor de spillede hård rockmusik i et surt øvelokale med halvdårlig lyd:

— Man er selvfølgelig blevet ældre og har fået børn, så på den måde var det anderledes, men ellers kan godt man sige, at det var tilbage til grundstenene, siger bandets trommeslager Søren.

For Tim, Martin og Søren handlede øveprocessen om at genopdage den kreativitet, som en gang havde båret Dizzy Mizz Lizzys sangskrivning:

— Lyden var der med det samme, men det tog tid at støve maskinens kreative del af. Det synes jeg, at vi er kommet meget godt efter. Det lyder mærkeligt, men vores 2010-reunion var for mig mere en hyldest til os selv og vores publikum, der bliver ved med at holde fast i musikken. Det var ren nostalgi, fordi der ikke var noget nyt overhovedet. Publikum skulle bevise, at det, som de havde råbt højt efter i mange år, virkelig havde noget på sig, siger Tim.

— Det er anderledes nu, fordi har vi lavet nye numre. Man kan sige, at denne gang er der mere, som vi skal bevise end sidste gang. Vi vidste jo ikke, om de nye numre ville holde, og hvordan folk ville reagere på at høre dem blive spillet live, siger Søren.

Dizzy Mizz Lizzy er ikke længere bare et gendannet band. De er et genaktiveret band:

— Denne gang er forskellen, at der ikke er en plan om at stoppe bandet igen. På et eller andet tidspunkt stopper det jo nok, men vi har ikke planer om at stoppe, fordi nu vil vi prøve at se, om det kan udbygges, siger Tim.

— Nu bliver det også spændende, fordi det handler om vores tredje plade, som man har gået og ventet 19 år på at lave. Jeg synes, at det er lykkedes ret godt. Det lyder som om, at den er kommet lige i røven af de to andre, men stadigvæk med en ny lyd og energi, lover Søren.

En falliterklæring af dansk rock?

Dizzy Mizz Lizzys succesfulde comeback er blevet kritiseret af blandt andre Ekstra Bladets omdiskuterede musikanmelder Thomas Treo for at ligne en "falliterklæring" af dansk rock. Kan det virkelig passe, at et af 90'ernes definitive danske rockbands stadig skal sætte dagsordenen i 2015?

— Vi tilhører ikke længere den unge generation. Kan det virkelig være rigtigt, at det er et gammelt band som os, der skal få rockmusikken op til overfladen? Vi er selvfølgelig stolte over at kunne gøre det, men et eller andet sted er det ikke vores ansvar. På den anden side sidder vi med 40-årige øjne i dag og kigger på det hele. Det kan jo godt være, at Julias Moon og Scarlet Pleasure er deres generations Dizzy. Det tror jeg ikke helt på — med al respekt for de to nævnte bands. Efter 20 år kan vi sidde og snakke om Dizzy, som startede, før du knap nok selv var født. Jeg er ikke sikker på, at man vil snakke om Julias Moon om 25 år, hvis jeg skal være helt ærlig, hævder Tim.

Tim er ikke bange for at forholde sig til Treos kritik:

— Treo havde egentlig fat i, at vi har snakket om Gasolin' i mange, mange år. D-A-D eksisterer selvfølgelig stadigvæk. Vores generation snakker stadig om vores band som et såkaldt soundtrack til deres liv. Det går mere og mere op for mig, at den der phrase om at være soundtrack til folks liv gælder for mange bands, men jeg tror, i al beskedenhed, at den status er mere gældende for os i dag. Vi ser jo vores publikum i øjnene, når de forklarer, hvilken betydning musikken har haft. Og det er ikke bare hyggesoundtrack, siger Tim.

Søren nikker bekræftende:

— De mener det virkelig. Det er jo også derfor, at vi er her og kan gøre det i dag, understreger Søren.

— Et eller andet sted er det jo også bare vores forsøg på at holde liv i rocken, fordi der er sgu ikke så meget. Man må jo gerne opdrage lidt, siger Martin.

Abstrakte tekster

Tim peger på sangskrivningens melodiske kvaliteter som forklaring på, hvorfor Dizzy Mizz Lizzys musik har overlevet efter så mange år:

— Teksterne er jo ikke universelle og samfundskritiske. Der findes musik, som jeg synes burde have overlevet efter 30 år. I sidste ende tror jeg, at det handler om musikkens melodiske gennemslagskraft og en umiddelbarhed og ungdommelig energi. Man kan spørge, om den energi er til stede, når bandets medlemmer har rundet 40, men fordi vi har en trommeslager med DAMP, formår vi at holde niveauet oppe, joker Tim.

Tilbage i 90'erne udtrykte Tim i et tv-interview, at teksterne på Dizzy Mizz Lizzys debutalbum var det rene "nonsens", og at de i bedste tilfælde var "psykedeliske". I dag har Tim et lidt mere raffineret blik på pladens lyriske kvaliteter:

— Omkring "Rotator" og min første soloplade begyndte mit tekstunivers at udvikle sig meget. Det blev mere personligt, og jeg blev bedre til at definere. Det blev indadvendt på en udadvendt måde, så folk kunne forstå det, fordi det handlede om noget. Jo mere dét spor udviklede sig, des mere sur blev jeg på teksterne på især den første Dizzy-plade. Pludselig betød teksterne noget for mig, hvilket de ikke gjorde, da den første plade blev udsendt. Jeg blev irriteret over, at det ikke var blevet prioriteret ret højt, fortæller Tim.

Med årene er Tim blevet bedre venner med sine gamle tekster:

— Sangtitlerne og ordene kommer jo fra et eller andet sted. Uanset om det er en underbevidsthed eller noget småabstrakt, så har det jo også en værdi i sig selv. Det behøver ikke være tydeligt, hvad det hele handler om, så 90 procent af landets befolkning kan identificere sig med det, fordi de har oplevet det samme. Det er som et abstrakt billede: Hvad betyder det for netop dig? Jeg ved det ikke, men det har da et udtryk alligevel. Hvad fanden er "Barbedwired Baby's Dream" for noget, spørger Tim, mens resten af bandet griner.

— Vi startede jo bare med at spille musik. Vi havde nogle riffs og nogle idéer, og så spillede vi det. Men så skulle vi pludselig også sige noget til det. Okay, så måtte vi sgu finde på et eller andet, siger Søren.

— Jeg synes, at der er nogle gode billeder og ord, der i sig selv er melodiske og catchy. Dem, der har lyst til at tolke alt muligt ud fra det, be my guest. Jeg tror, at folk connecter med en umiddelbarhed. Efter 20 år synger folk med på alle vers i "Silverflame", men er der nogen, der forstår, hvad den handler om? Jeg gør det ikke selv, erkender Tim.

Sangskrivningen i Dizzy Mizz Lizzy har altid været defineret af at være lyden af tre forskellige musikalske personligheder, der mødes. Tim har sit eget melodiske sprog, men det skal først ind i bandets treenighedspulje, før musikken får farven af at være Dizzy Mizz Lizzy:

— Det er ikke sikkert, at nogen af os lyder som Dizzy, hvis vi ikke spiller sammen. Det er dét, vi lyder som, når vi spiller sammen. Vi skal ikke lede efter vores gamle lyd, fordi den er lige her. Det kan ikke lyde anderledes. Jo, så skulle vi lave om på os selv, men så ville det være uærligt, hævder Tim.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA