I del 1 ud af 4 fortæller bandet om produktionen af deres førstesingle, Electric Lives
Danske Go Go Berlin har netop færdigindspillet deres andet studiealbum, som kommer på gaden i efteråret. Og i forbindelse med produktionen af det nye album har bandet valgt at lave et lille video-potpourri bestående af fire dele, hvori band-medlemmerne fortæller om den nye skive.
Lige nu er del 1 ude - en video, hvor man følger gruppen under produktionen af sangen "Electric Lives", som er førstesinglen fra det nye album. Kameraet tuner ind på rock-drengene i studiet, hvor de taler om det at skabe og udvikle et nummer - og hvordan de overhovedet kom på "Electric Lives".
I løbet af sommeren kan du blandt andet opleve Go Go Berlin spille koncert på Tinderbox i Odense den 26. juni - og du kan naturligvis få fat i billetter via GAFFA Live.
Giv "Electric Lives" et lyt lige her og se del 1 af Go Go Berlins video-reportage: