x

Chris Cornell laver Michael Jackson-cover

Chris Cornell laver Michael Jackson-cover

Den tidligere frontfigur i Soundgarden og Audioslave, Chris Cornell har offentliggjort, at hans andet soloalbum får titlen "Carry On", og udsendes d. 5. juni – og ikke 1. maj som antaget.

Også tracklisten til albummet er klar, og her finder man ikke overraskende numrene "Disappearing Act" fra filmen "Bug" (nu i fuld bandversion), og hittet "You Know My Name" fra den seneste James Bond-film, Casino Royal.

Mere kontroversielt er det, at albummet også inkluderer en version af Michael Jackson monsterhit fra 1983, "Billie Jean". Hvordan Cornell, der forlod Audioslave i februar, klarer den mission, bliver interessant at høre.

Steve Lillywhite (U2, Morrissey, Peter Gabriel, Travis m.fl.) har produceret albummet, der er Cornells første soloalbum siden "Euphoria Morning" fra 1999.

"Carry On":
Safe and Sound
Scar on the Sky
Finally Forever
Disappearing Act
Billie Jean
Ghost
Arms Around Your Love
She'll Never Be Your Man
Killing Birds
Silence the Voices
No Such Thing
Poison Eye
Your Soul Today
You Know My Name

Chris Cornell på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA