Nyhed

Varm op til Disclosures koncert på Roskilde med ny livevideo

Under Wild Life-festivalen optrådte electro-duoen og Gregory Porter med singlen Holding On

Roskilde Festivalen er lige om hjørnet, men allerede nu kan du varme op til koncerten med Disclosure. Under deres koncert på Wild Life Festival optrådte de med deres nyeste single "Holding On" sammen med Gregory Porter, og det er der kommet en livevideo ud af.

Electro-duoen brød i sidste måned to års tavshed med nummeret "Bang That", og kort efter kom singlen "Holding On" med jazzsangeren Gregory Porter. For en uges tid siden, kunne brødrene annoncere, at de har et nyt album i støbeskeen, et album, som forventes at udkomme til september. Inden da lægger de vejen forbi Roskilde Festivalen, hvor de kan opleves under den orange teltdug, hvor de spiller op til nattens fest fredag den 3. juli. Da duoen gæstede festivalen i 2013, kvitterede GAFFAs anmelder, Christina Majcher med fire stjerner og ordene "Det hele er knivskarpt og effektivt eksekveret (næsten maskinelt effektivt, men det er en god ting) - og yderst dansabelt."

Få en lille forsmag på, hvad du kan forvente dig her:

ANNONCE