Nyhed

Duran Duran udsender efterårs-album

Bandet måler sig denne gang med Lou Reed og Rolling Stones

Den 11. september udsender Duran Duran det nye album "Paper Gods." Det 14. i rækken. Og ambitionerne har denne gang fået et ekstra vrid opad:

"Jeg holder vores nye album op mod mine favoritter. Horses (Patti Smith), Harvest (Neil Young), Let It Bleed (Rolling Stones), Transformer (Lou Reed) og Aladdin Sane (David Bowie). Det er alle klassiske albums, og den eneste regel, vi har haft denne gang, har været, at vi skulle lave musik, som vi kunne leve med resten af livet," siger forsangeren Simon Le Bon. 

Manden i gruppens keyboard-kontrolrum supplerer: 


"Det er skønt at løfte folks humør med et stærkt skud pop-musik, men verden omkring os er ikke kun lavet til den slags, så det virker helt naturligt, at vi har beholdt den ene fod i den mørkere og mere gotiske side af livet," siger Nick Rhodes. 

Imens vi venter på den første single, "Pressure Off featuring Janelle Monae," kan vi også glæde os over, at skandale-skuespillerinden Lindsay Lohan har fået noget at rive i, da hun også medvirker på det kommende album.

Duran Duran har været i gang i tre årtier og har solgt mere end 100 millioner albums på verdensplan. Bandet består i dag af Simon Le Bon (sang), John Taylor (bas) og Nick Rhodes (keyboard) og Roger Taylor (trommer).


Genopfrisk Duran Durans James Bond-sang "A View To A Kill" her:

 

 

 


ANNONCE