x

Father John Misty giver ekstrakoncert

Father John Misty giver ekstrakoncert

Vega annoncerer nu en ekstrakoncert med fænomenet Father John Misty efter, at det første gig var udsolgt på nul-komma-fem.

Den nye koncert afholdes tirsdag 17. november, dagen efter den udsolgte koncert.

De humoristiske tekster tilsat et særligt talent for harmonier har gjort Father John Misty i stand til at operere på kanten af både alvor og ironi, og hans seneste album "I Love You, Honeybear" er godt på vej til at blive en moderne klassisker.

Sangskriveren begyndte ellers i alvorsfuldt outfit med skovmandsskjorte og fuldskæg, men efter syv albums uden succes, så han pludselig lyset og forvandlede sig fra Josh Tillman til den nu så elskede Father John Misty.

Der er endnu en mulighed for at fange den populære sanger og sangskriver, da han også optræder på årets Roskilde Festival.

Find billetter til ekstra-koncerten med Father John Misty via VEGAs hjemmeside

Hør Father John Misty med "I'm Writing A Novel" her: 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA