Nyhed

Snoop Dogg på anklagebænken

Den skandaleramte gansta-rapper er sigtet for at være i besiddelse af våben og narkotika

Skandalernes antal er efterhånden ved at overstige antallet af musikalske bedrifter fra den 35 årige rappers hånd. En rapper, der på onsdag fremstilles for en dommer med anklager om våben- og marijuanabesiddelse hængende over sit hovede.

Umiddelbart lyder det ikke så slemt, men rapperen har i forvejen en dom for salg af kokain fra 1990, der betyder, at han kan imødese en dom på op til fire år bag tremmer.

Calvin Broadus, som er rapperens borgerlige navn, blev anholdt i oktober sidste år, efter at politiet stoppede ham ved Burbank Airport, nær Los Angeles, eftersom han havde forladt sin bil på en aflastningspassage, hvor det er ulovligt at holde i længere tid. Politiet undersøgte rapperens bil og fandt både en pistol og marijuana.


Imidlertid kunne anklageren ikke bevise, at pistolen tilhørte Broadus, men efter en ransagning af dennes hus fandt politiet en anden pistol.

Til rækken af skandaler føjer sig endnu én, for samtidig blev Broadus i november sidste år anklaget for at være i besiddelse af en sammenfoldelig knippel, som rapperen var så dumdristig at bære på sig gennem et tjeckpoint i Orange County's John Wayne Airport. Slutteligt blev rapperen i sidste måned arresteret i Stockholm for at være påvirket af stoffer.

ANNONCE