x

Hypet amerikansk indie-band gæster Danmark

Hypet amerikansk indie-band gæster Danmark

Det hypede indie-band Craft Spells fra Seattle gæster Aarhus torsdag den 26. november, når Train Presents på det lokale spillested HeadQuarters. Sommeren er på det tidspunkt gået på hæld, men bandet har måske det perfekte soundtrack til det nuværende, sørgmodige danske sommervejr. 

Bag Craft Spells står frontfigur Justin Paul Vallesteros. Han skriver bandets sange hjemme i sit soveværelse, hvad giver anledning til betegnelsen "soveværelses-pop." 

Bandet har meget til fælles med bands som for eksempel Wild Nothing, Beach Fossils og Blank Dogs. Det er varm og poppet new wave med en nostalgisk tone, der dyrker 80'ernes opløftende post-punk-melodier med superfængende guitar.

Craft Spells udkom sidste år med andet album "Nausea", som fulgte op på debutalbummet "Idle Labor" fra 2011 og ep'en "Gallery" fra 2012. Albummet repræsenterede et skift fra debuten i, at Justin Paul Vallesteros samlede et band og hyrede en producer til indspilningerne. Albummet blev vel modtaget i udlandet, hvor blandt andre Popmatters gav 8 ud af 10 stjerner.

I 2011 optrådte Craft Spells for GAFFA TV. Du kan se deres optræden her.

Forsalget er startet, og billetter kan skaffes via Billetlugen.dk

Du kan få en forsmag på Craft Spells med deres seneste single "Twirl" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA