Nyhed

Solo-album fra Noel Gallagher

I pausen fra forpligtelserne som guitarist i Oasis har Gallagher skrevet flere sange, som sandsynligvis resulterer i et soloalbum

Noel Gallagher oplyser over for NME, at han har skrevet op til flere sange, som er øremærket til en fremtidig solo-udgivelsen. Meddelelsen kommer oven på en nyeligt overstået solo-turné, som tilsyneladende har givet Oasis-manden blod på tanden og lyst til at arbejde på et solo-album.

Ifølge Oasis-guitaristen har han opbygget en "pulje af sange", 4-5 stykker, som langsomt vokser sig større. Gallagher skriver på sit solo-materiale mellem Oasis-turnéerne, men ofte når han ikke at få meget fra hånden, inden en ny Oasis-udgivelsen kræver Gallaghers koncentration. Men sangskriveren forsikrer, at han på et tidspunkt udsender en solo-plade.

Tillige oplyser Gallagher, at sangene til det nye Oasis-album stort set er skrevet, og at han og lillebror Liam blot venter på Gem og Andy, så de kan gå i studiet for at indspille opfølgeren til "Don't Believe The Truth" (2005).


ANNONCE