Nyhed

Guide: Her er ugens bedste fester

Hjemmedyrket techno, Bingo i Byhaven, eller vildt EDM-fræs i Tusindårsskoven? Det gælder om at vælge rigtigt. Læs GAFFAs guide til ugens fester her.

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

Festlig bingo i Byhaven
I Pumpehusets Byhave er der fine langborde og kulørte lamper under trækronerne, og det passer da lige til en omgang bingo, af den gode slags, selvfølgelig. Så dét fyrer de op for, første gang fredag. Der er præmier fra Alis, Barburrito, Le Fix, Goboat, GAFFA og Raske Penge, og det starter efter Byhavens koncerter med Team of Experts og 11th Street Kids. Som er gratis.

Hvad: Byhavens Bingoaften #1
Hvor: Pumpehusets Byhave, Studiestræde 52
Hvornår: Fredag 26. juni fra kl. 21
Hvordan: Facebooklink


Hjemmedyrket techno
Den danske technoundergrund folder sig mørkt ud på Boxen lørdag, hvor Northern Structures, Paw Seitzberg, Mads Rehl, Anders Olesen, Mikkel Christensen, Kristian Andersen og Anders Vendelbo indtager mainfloor til en mørk omgang BULK Homegrown. Læg mærke til, hvordan Northern Structures er den eneste i hele lineuppen, der har fundet på noget andet end sit eget, almindelige navn som kunstnernavn. Tendens?

Hvad: BULK Homegrown
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Hvornår: Lørdag fra kl. 23
Hvordan: Facebooklink


Dem der blev hjemme
Dismantle holder fest på KB18 for alle dem, der ikke er taget afsted på Fusion Festival. Romantic Boy (DK) og Anastasia Kristensen (DK) spiller sammen med Dismantles resident-dj's Darmstadt, Soran & Petter Pistol. Det koster 50 kr., og festen kører til 08.

Hvad: Dismantle
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Hvornår: Fredag kl. 23.55 til 08
Hvordan: Facebooklink


Bas med Nice
Der er tung bas for syvende gang på Bolsjefabrikken med Bassweight, denne gang med amerikanske Joe Nice, danske RDG og svenske Kalawanji og Sordez. Gratis entre fra 20 til 23, 40 kr. derefter. Husk kontanter.

Hvad: Dubkultur præsenterer Bassweight #7
Hvor: Bolsjefabrikken, Ragnhildgade 1, Kbh. NV.
Hvornår: Lørdag kl. 20 til 05
Hvordan: Facebooklink



EDM-fest i Tusindårsskoven
Den fynske festival Tinderbox har aldrig påstået at være andet end supermainstream, og den elektroniske scene på festivalen, MagicBox med plads til 6000 publikummer, er da også tætpakket med EDM. Der bliver altså helt sikkert ikke sparet på hverken hitlistepleasers eller brændende buildups, men hvis man kan lide den slags, vil man sikkert føle sig herligt begravet i tonsvis af hyl, effekter og fyrværkeri af den slags som man finder på superpoppede EDM-festivaler som Ultra Music Festival i Miami eller Tomorrowland i Belgien.

Hold øje med tyske Tensnake eller danske Henri Matisse, hvis du vil have noget lidt mere subtilt. Blandt de danske navne på lineuppen, der nok skal få pisket godt op i publikum, er Morten og TooManyLeftHands. Derudover kan man blandt mange andre høre britiske Duke Dumont og australske Thomas Jack.

Hvad: MagicBox
Hvor: Tusindårsskoven, Odense
Hvornår: Fredag og lørdag fra 14
Hvordan: Facebooklink


Søndagsfest!
Og så er der søndagsfest af den mere voldsomme slags, nemlig åbningskoncerten med Benal på Apollo Countdown-scenen. For de rigtigt Roskildefriske, der tager hele ugen på Dyrskuepladsen, starter festlighederne altså søndag klokken 15. Benal spiller en time, og det bligver lidt forskelligt fra det nye album.

Hvad: Benal på Roskilde
Hvor: Roskilde Festival, Roskilde
Hvornår: Søndag kl. 15
Hvordan: Facebooklink

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!
ANNONCE