Nyhed

Soulfly spanker den uartige danske sommer ved juli-koncert

Tidligere frontmand i Sepultura giver koncert i Pumpehuset med sit band Soulfly

Den tidligere frontmand for Sepultura, Max Cavalera, kommer til Pumpehuset med sit "nye" band Soulfly onsdag den 22. juli. 

Soulfly blev dannet i 1996 og har udgivet ni albums siden da. Deres musik beskrives ofte som "groove metal." 

Det tiende album fra Soulfly får titlen "Archangel" og rammer gaden den 14. august. 


Det er allerede nu muligt at forudbestille albummet i flere formater. Blandt andet trykkes der lp'er i orange, blå og gennemsigtig vinyl. Se mere lige her

Der har været flere udskiftninger i Soulfly over årene, og besætningen, der besøger København, er: Max Cavalera (vokal og rytme-guitar), Marc Rizzo (lead-guitar), Tony Campos (Bas) og Zyon Cavalera (trommer). 

Navnesammenfaldet mellem frontmanden og trommeslageren er ikke tilfældig. Det er far og søn. 


Find billetter til Soulfly via Live Nation 

Skyd lidt metal i blodet med Soulfly og sangen "Innerspirit" lige her:

 


 

 

 

 


ANNONCE