Nyhed

Gamle Jack White-singler genudgives

White Stripes-mandens fortid i The Hentchmen udsendes nu på cd

Detroit-gruppen The Hentchmen [sic] udsendte i 1998 to syvtommer-singler og et album på vinyl, og disse udgivelser samles nu på en cd sammen med andre tracks indspillet i samme periode på cd'en "Hentch-Forth.Five".

Uden at have hørt musikken kan man dog alligevel forestille sig, at den primære grund til at musikken nu samles på en cd er, at Jack White medvirker på pladen.

Musikken har fået en overhaling og er blevet remastereret, så er man den store White Stripes-samler, burde der være en mulighed for, at skiven ikke bare er en interessant tilføjelse, men rent faktisk også er til at holde ud at høre på.


Pladen, der blev udsendt før White Stripes' debut, udsendes til sommer på Italy Records.

ANNONCE