x

Lukas Graham skriver vild musik-historie

Lukas Graham skriver vild musik-historie

Det nye album fra Lukas Graham, som blev overraskelses-udgivet i sidste uge, har indtaget en suveræn førsteplads på album-hitlisten. 

Derudover er alle sangene blevet streamet så meget, at samtlige 12 numre ligger i Top 35 på Tracklisten. 

Det er dansk musik-historie og en bedrift, der får fagfolk til at klø sig i nakken: 

"Det nye album fra Lukas Graham har indtaget streaming-tjenesterne på en ret vanvittig måde. Det er for eksempel helt uhørt, at en enkelt artist dominerer hitlisten så voldsomt, som Lukas Graham gør. Det siger noget om, at der også i en digital virkelighed er plads til album-artister med noget på hjerte," fortæller Lasse Lindholm fra pladeselskabernes fællesorganisation IFPI. 

Åbningsnummeret fra albummet "Lukas Graham (Blue Album) sangen "7 Years" buldrer ind som #1, og bliver umiddelbart efterfulgt af singlen "Strip No More." 

På udgivelsesdagen slog albummet også rekord på Spotify ved at blive afspillet 703.000 gange på 24 timer. 

Den hidtidige rekord havde julepladen "More Christmas 2014" med 'sølle' 444.870 streaminger på et døgn. 

Om de nye sange, har Lukas Graham selv sagt, at "Målet med dette album er at få folk til at grine, danse og græde – alt sammen indenfor én time." 

Lukas Graham kan opleves live på dette års Grøn Koncert fra den 16.-26. juli (se koncertbyerne og find billetter her), og til efteråret drager han ud på Danmarks-turné:

19.11 - Aarhus, Ceres Arena

20.11 - Odense Idrætshal

21.11 - Aalborg, Aalborghallen

26.11 - Herning, Herning Kongrescenter 

27.11 - Vejle, DGI-huset

28.11 - København, Forum

Find koncert-billetter via Musik.dk 

Hør Lukas Graham og "Strip No More" her: 

Find billetter via Musik.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA