Nyhed

Slayer og Anthrax til Danmark

Thrash-giganterne besøger en by, de aldrig tidligere har spillet i

To af verdens største og mest indflydelsesrige thrash metal-bands tager på tour sammen og kommer til Danmark. Amerikanske Slayer og landsmændene i Anthrax giver koncert i Helsingørs Hal 14 med plads til 2500 metalelskere den 3. december. Det bliver første gang, de to grupper besøger Helsingør.

Californiske Slayer har eksisteret i 34 år. De var i 80'erne stilskabere indenfor thrash metal-metallen og var med til at definere genren med milepæl-albummet "Reign In Blood" fra 1986.

Bandet udgiver albummet "Repentless" den 11. september, et udspil som er deres 11. studiealbum og det første siden stiftende guitarist Jeff Hannemans død i 2013 og trommeslager Dave Lombardos afsked med bandet samme år.


Guitarist Kerry King (billedet) og vokalist og bassist Tom Araya, begge originale medlemmer, har siden 2013 allerede sig med guitaristen Gary Holt (Exodus) og trommeslager Paul Bostaph, som spillede med Slayer fra 1992 til 2001. De har turneret med dette line-up de sidste to år og udsender altså nu deres første album sammen. Se musikvideoen til titelnummeret nedenfor.

New Yorker-bandet Anthrax har som Slayer 35-års jubilæum til næste år. De var sammen med Megadeath, Metallica og Slayer en af "the big four", som anses som de fire definerende thrash metal-bands i 1980'erne. Anthrax er et af de mere nyskabende bands og en af de første metal-grupper, der samarbejdede med rapkunstnere, ligesom meget af deres musik er blevet brugt i tv-serier, computerspil med mere. Anthrax spiller en hidsig omgang thrash- og speed-metal, der blander hardcore-punkens hurtighed og vildskab med heavy metal-inspirerede guitarer og vokaler.

Anthrax har udgivet 13. studiealbum, med "Fistful of Metal" fra 1984 som det første. De har solgt mere end 15 millioner album og afslørede i december, at de var gået i studiet for at indspille nyt materiale og er i skrivende stund i studiet med den Grammy-nominerede producer Jay Ruston. Band line-up er som følger: Charlie Benante (trommer), Frank Bello (bas), Joey Belladonna (vokal), Scott Ian (guitar) og Jon Donais (guitar). Ifølge arrangørerne kan vi håbe på kunne høre nyt materiale fra bandet, når de gæster Helsingør. 


Det danske metal/hardcoreband Helhorse varmer op.

Billetsalget starter onsdag 1. juli kl. 10.00 via kuto.dk og livenation.dk


ANNONCE