Nyhed

The Prodigy tilbage til Danmark

Efter koncerten på Tinderbox vender gruppen tilbage til landet til efteråret

The Prodigy gav fredag aften en velanmeldt koncert på Tinderbox Festival i Odense, og 5. november vender de tilbage til landet, denne gang i Tap 1 i København.

Bigbeat-bandet, der står bag klassikere som "Voodoo People", "Firestarter" og "Smack My Bitch Up", besøgte sidst hovedstaden i 2009. Her indtog de først Christianias Grå Hal, hvor billetterne blev udsolgt, og spillede senere på året et udsolgt show på Docken i Nordhavnen.

I det sidste kvarte århundrede har The Prodigy alias musikalsk bagmand Liam Howlett og de to vokalister Keith Flint og Maxim hittet med deres elektroniske støjlandskaber. De har udgivet fem studiealbums, heriblandt hovedværkerne "Music For the Jilted Generation" (1994) og "The Fat Of the Land" (1997) og solgt over 25 millioner albums.


The Prodigy er aktuelle med deres sjette studiealbum "The Day is My Enemy", der udkom i marts. Albummet gik ind som bandets sjette førsteplads på den britiske hitliste. GAFFA gav albummet fem stjerner med blandt andet følgende ord: "De toneangivende ravere er tilbage i topform med en gennemtænkt energiudladning, som vil tage de fleste på sengen."

Billetsalget begynder 1. juli klokken 11 via Billetlugen.

Varm op med musikvideoen til "The Day is My Enemy":


 

 

 

ANNONCE