
Det amerikanske boyband O-Town optræder i Vega søndag d. 3. marts. O-Town er det første produkt af den Popstars-bølge, der gennem de seneste år har ramt verden.
De fem drenge blev udvalgt til konceptbandet i konkurrence med over 1800 andre håbefulde ungersvende.
O-Town hitter for tiden med singlerne "Liquid Dreams" og "All Or Nothing", og deres debutalbum "O-Town" nåede top 5 på den amerikanske Billboard-hitliste og har til dato solgt over 2 millioner eksemplarer.
Bag O-Town står en af en af teen-poppens største bagmænd, Lou Pearlman, skaberen af bl.a. Backstreet Boys og ’N Sync.
O-Town er også hyret til at varme op for Britney Spears på hendes kommende turné.
Billetsalget til koncerten er netop startet.