Nyhed

Win Butlers stemme i bedring

Arcade Fire gør sig klar til at turnere i Nordamerika

For nylig måtte et af tidens absolut mest interessante bands, The Arcade Fire, aflyse resten af deres Europaturné, da forsanger Win Butler blev ramt af en omgang kæbehulebetændelse.

Det gik også ud over koncerten i Danmark, men nu er der godt nyt fra Arcade Fire-lejren. På bandets hjemmeside skriver Butler, at den planlagte operation forløb fint, og at han snart er klar til igen at lade sin skælvende røst klinge:

"Jeg synes lige, jeg ville lade alle vide, at operationen forløb planmæssigt, og jeg er i god bedring. Tak for alle jeres tanker og e-mails."


"Jeg begynder formentlig at synge igen i den her uge, og vil forsøge at være klar til vores shows i Nordamerika."

Dermed skulle det være sikkert, at Arcade Fire dukker op på årets Roskilde Festival og servicerer de mange hungrende fans.


Arcade Fire

ANNONCE