x

Stephen Malkmus arbejder på nyt

Stephen Malkmus arbejder på nyt

Siden den amerikanske indie-gruppe Pavement gik i opløsning i 1999, har bandets tidligere frontmand Stephen Malkmus udsendt tre soloplader, hvor han har fået hjælp af sit backingband The Jicks.

I følge en besked på Malkmus' officielle webside er han nu i fuld gang med at indspille sit fjerde album. På siden skriver han, at det er 67,4685 procent færdigt, og at han burde være færdige med indspilningerne i slutningen af juni.

Derudover er det småt med detaljerne, men det fremgår dog, at Malkmus indspiller med produceren TJ Doherty, der tidligere har arbejdet med The Rapture.

Malkmus skriver desuden på sin side, at "sangene åbenbart er så store, at Matador (Malkmus' pladeselskab, red.) skubber på for at udgave pladen tidligt i 2008".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA