Nyhed

Se video fra Steven Tylers soloalbum

Første sang fra Aerosmith-frontmandens kommende country-soloprojekt er ude

I foråret erfarede GAFFA.dk, at amerikanske Aerosmiths legendarisk bredflabede forsanger, Steven Tyler, havde skrevet kontrakt med det lille selskab Dot Records omkring et kommende soloalbum - i country-regi. Og nu er Tyler så klar med en video til sangen "Love is Your Name," som faktisk udkom tilbage i maj. 

"Jeg tror, country er det nye rock'n'roll," funderede den i dag 67-årige Boston-dreng Tyler til Rolling Stone tidligere på året og tilføjede: "...alle forsøger at strække den (genren, red.)."

Steven Tyler besøgte Danmark sammen med resten af Aerosmith i juni 2014, hvor de gav koncert i Fængslet i Horsens. "Et godt to timer langt rocksæt cementerede gruppens status som seriøse sværvægtere på skuldrene af Stones og Led Zeppelin," noterede undertegnede ved den lejlighed.


Se og hør "Love is Your Name" her.

ANNONCE