x

Video: Se Springsteen hylde The Beach Boys

Video: Se Springsteen hylde The Beach Boys

For nylig måtte den aldrende poplegende Brian Wilson fra The Beach Boys udskyde en stribe britiske koncerter. Samtidig forlød det i en officiel udtalelse, at han vil vende tilbage i 2016 - men at det samtidig vil blive sidste gang, arkitekten bag blandt andet klassikeren "Pet Sounds" (1966) besøger Europa.

Næste år fejrer netop "Pet Sounds" jubilæum - og da Brian Wilson i onsdags (den 1/7, red.) gav koncert i PNC Bank Arts Centre i Holmden, New Jersey, fik han ganske særligt besøg på scenen. Den gamle Jersey-dreng Bruce Springsteen valgte nemlig at kigge ind - og spille med på klassikerne "Barbara Ann" og "Surfin' USA."

Senere på måneden har den nye biograffilm "Love & Mercy" - som fortæller Wilsons historie - europæisk premiere, og det er netop den nye films succes i hjemlandet, som har fået "hovedpersonen" til at udskyde de europæiske engagementer.

Wilson har betegnet den aktuelle film - med blandt andre John Cusack og Elizabeth Banks - som "meget faktuel," og var i øvrigt selv albumaktuel med udspillet "No Pier Pressure" i april. For nøjagtig ti år (og to dage) siden stod Wilson på Orange Scene i Roskilde - og modtog efterfølgende fem stjerner fra GAFFAs henrevne anmelder.

Se Brian Wilson og Bruce Springsteen på scenen sammen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA