Nyhed

Bog om Sigur Rós

"In A Frozen Sea: A Year With Sigur Rós" hedder bogen, der følger bandet på dets 2006-turné på Island

Er man dedikeret fan af den islandske kvartet, kan man begynde at glæde sig til en kommende bogudgivelse, der går tæt på gruppen, imens den turnerer på fødeøen.

"In A Frozen Sea: A Year With Sigur Rós" indeholder fankommentarer, interview med bandmedlemmerne på turnéen, der bringer dem fra Rejkjavik til de mest øde egne af den nordatlantiske ø. Bogen vil kunne rekvireres pr. 1. juni og købes i udvalgte forretninger, oplyser NME.

Sigur Rós-fans vil sikkert også finde behag i en vinyl-udgivelse, der udkommer i et begrænset oplag på kun 5000 og som indeholder omtalte bog, samt gruppens fire plader, "Von" (1997), "Agætis Byrjun" (1999), "( )" (2002) og "Takk" (2005).


ANNONCE