Nyhed

Eminem sagsøgt af gammel klassekammerat

Skolekammerat føler sig hængt ud i raptekst

Den kontroversielle rapper Eminem ryger hele tiden ind i retssager. Han har tidligere haft fornøjelsen af at blive sagsøgt af såvel sin mor som sin ekskone, og nu er han også stævnet af en gammel skolekammerat, skriver cdnow.com.

Sagsøgeren, DeAngelo Bailey, kræver 1 million dollar i erstatning, fordi han føler sig hængt ud i sangen "Brain Damage" fra Eminems debutalbum "The Shim Shady LP" - et album, der i øvrigt er næsten tre år gammelt, så man må sige, at der gik noget tid, ingen Bailey fandt ud af, at han følte sig provokeret.


I sangen rapper Eminem med navns nævnelse om Bailey, som han beskylder for at have mobbet Eminem fysisk. Ifølge Bailey har han aldrig behandlet Eminem, som det omtales i sangen.


Eminems mor sagsøgte i øvrigt hans skole tilbage i 1982, fordi hun mente, at Eminem dér blev udsat for vold. Anklagen blev dog droppet, og langt senere sagsøgte Eminems mor Eminem selv for at hænge hende ud i en sang.

Den gamle klassekammerat DeAngelo Bailey arbejder i øvrigt som kloakarbejder, men forsøger - sjovt nok - selv at slå igennem som rapper.


ANNONCE