Nyhed

Amerikansk indiekid gæster Danmark

Youth Lagoon er tilbage i Danmark for første gang siden 2013 og endda med nyt album. Hør den første single The Knower her.

Bag navnet Youth Lagoon gemmer amerikanske Trevoer Powers sig. Den 25. september er han klar med sit tredje album, "Savage Hills Ballroom", og du kan opleve ham allerede den 4. oktober, hvor han giver koncert på Jazzhouse i København. 

Trevor Powers albumdebuterede med "The Year of Hibernation" i 2011, som foruden overdynget af anmelderroser hurtigt blev favorit hos enhver med et hjerte bankende for drømmepop. Udviklingen som "Savage Hills Ballroom" viser i Youth Lagoons stil, kan fornemmes allerede i titlen. Hvor debutalbummet tog lytteren ind i Trevor Powers intime rum, titlens "Hibernation", tyder det kommende albums titel på et langt mere udadvendt og direkte album.

Tydeligst bemærket ved, at Powers vokal nu står frem uden effekter, og de tidligere så skjulte tekster i stedet spiller en væsentlig rolle i de musikalske fortællinger, der denne gang berør alvorlige emner som Powers' onkels stofmisbrug, tabet af en nær ven og bibelske undergangsforestillinger set i lyset af samtidens mange tilfælde af politivold. Trevor Powers har udgivet musik gennem sin transformation fra ganske ung til voksen, og med "Savage Hills Ballroom" træder han ind i de voksnes rækker.

Trevor Powers løftede uofficielt sløret for et nyt album, da han i weekenden sendte en række limited guld 7"-vinyler af "The Knower" ud til udvalgte pladebutikker verden rundt. Du kan høre sangen her forneden.

Youth Lagoon gæstede sidst Danmark i 2013, hvor Pumpehuset stod for skud. GAFFAs musikanmelder Kim Lykke Andersen kvitterede med fire stjerner under overskriften: "Et forunderligt galehus."


Youth Lagoon spiller Jazzhouse søndag den 4. oktober. Billetter kan skaffes her

Hør "The Knower" her: 


ANNONCE