x

Beyoncé sagsøgt af Des'ree

Beyoncé sagsøgt af Des'ree

Beyoncé bliver nu sagsøgt at Des'ree, der ikke mener, at Beyoncé har fået tilladelse til at lave en cover-version af nummeret "I'm Kissing You", skriver TMZ.

I søgsmålet, der blev indgivet i New York tidligere på ugen, hævdes det, at aftalen om at bruge nummeret aldrig blev realiseret, men at Beyoncé alligevel valgte at genindspille nummeret under titlen "Still In Love (Kissing You)" med tilhørende video.

Des'ree, der er mest kendt for sit hit "You Gotta Be" fra 1994, håber på 150.000 dollars i kompensation, og vil foreløbigt forsøge at sætte en stopper for distributionen af sang, video og Beyoncés album "B'Day- Deluxe Edition", hvorpå sangen findes.

Fans genkender muligvis "Kissing You" fra soundtracket til Baz Luhrmanns "Romeo And Juliet" fra 1996.

Hør de to versioner af nummeret


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA