Nyhed

Den Sorte Skole udgiver nyt og spiller unikke koncerter

Den Sorte Skole har allieret sig med kunstnergruppen Dark Matters og spiller tre unikke koncerter under CPH:DOX

Den Sorte Skole udgiver nyt album, "Indians & Cowboys", den 26. oktober. I den anledning spiller Den Sorte Skole tre eksklusive koncerter med den visuelle kunstnergruppe Dark Matters under CPH:DOX. Først bliver det Store Vega i København den 5. november, dernæst bliver det VoxHall i Aarhus den 6. november, og afslutningsvis rammer de Malmö til Malmö Live den 7. november.

Kunstnergruppen Dark Matters skaber helt nye visuals til de tre koncerter. Dark Matters har ligesom Skolen brugt samplingens teknik til at skabe en overdådig visuel ramme om musikken. Udgangspunktet for den visuelle sampling er østblokkens skatkammer af stop-motion, dukke og animationsfilm fra 1960'er og 1970'erne, og du kan forvente dig en helt usædvanlig oplevelse for både øjne og ører.  

"Indians & Cowboys" er ikke en Lektion IV, men en dyb rejse videre ud i det hybride musikalske univers, som Den Sorte Skole åbnede vinduet til med monster-værket "Lektion III" fra 2013. En plade, der sikrede dem Steppeulv-prisen som "Årets Komponister" i 2014 samt en fornem topfem placering på The New Yorkers liste over verdens mest oversete, men bedste albums i 2013. GAFFAs musikanmelder  Maria Therese Seefeldt Stæhr skrev: 

"Albummets historie gør det til et imponerende stykke arbejde. Det flyder både tonalt og rytmisk, og samtidig bliver man som lytter taget med på en rejse både i tid og sted. Det er svært ikke at tænke filmisk, og det er næsten umuligt ikke at have indre billeder og eventyrlige historier kørende."

Læs hele anmeldelsen her.

Du kan finde billetter her:


5/11 – Store Vega, København 

6/11 – VoxHall, Århus

7/11 – Malmö Live, Malmö

ANNONCE