Nyhed

Dave Grohl genoptræner benet med Led Zeppelin-trommer

Motionen er så effektiv, at han anbefaler den til sportslæger

Dave Grohl er begyndt at genoptræne sit ben, der har været i gips, siden han i juni måned faldt af scenen under en koncert i Göteborg. Det skriver NME. 

"Det er sjovt, men siden jeg begyndte at spille trommer, har min højre lægmuskel været dobbelt så stor som min venstre, forbi jeg har trampet som en sindssyg på min stortrommepedal," siger Foo Fighters-frontmanden. 

I dag ligner musklen ifølge superstjernen mere en sørgelig kyllingevinge, og det har sat gang i genoptræningen. 


Tre gange om dagen spiller Dave Grohl luft-trommer til Led Zeppelin for at styrke benet, og det hjælper. 

"Sportslæger, skriv dét bag øret," som han tilføjer.

Prøv Dave Grohls genoptrænings-rutine med Led Zeppelin her:


 

 

 

ANNONCE