Nyhed

Rasmus Walter udgiver livealbum

Den succesrige sanger og sangskriver udsender et dobbelt livealbum lige om lidt

Rasmus Walter har haft stor succes på livefronten i 2015, hvor han i vinter og i foråret gav en stort set udsolgt turné og er fortsat med masser af velbesøgte festivalkoncerter i sommeren 2015. Nu samler han de bedste koncertøjeblikke på albummet "Live", der udkommer fredag den 7. august – samme dag, han spiller live på Smukfest.
 
Udgivelsen er optaget live i 2015 og indeholder 17 sange – inklusive alle de store hits fra Rasmus Walters tre soloalbum, "Rasmus Walter" (2010), "Lige Her, Lige Nu" (2012) og "Verden I Stå" (2014), samlet på en dobbelt-cd og en dobbelt-lp. Udgivelsen indeholder desuden Anne Dorte Michelsens "Jeg har lagt mine våben", som var en af de fortolkninger fra TV2's Toppen af Poppen, Rasmus Walter har fået bedst respons på.
 
Livealbummet er mikset i Medley Studiet for at få den optimale lyd.
 
GAFFAs anmelder var ganske godt tilfreds, da Rasmus Walter gav en af 2015-turnéens første koncerter på Train i januar 2015. Her uddelte vi fire stjerner under overskriften "Tæt på toppen af poppen". Læs hele anmeldelsen her.
 
Rasmus Walter hviler dog ikke på laurbærrene og tager til efteråret endnu en tur på landevejen. Se datoerne herunder.

22 okt: Grenå, Pavilionen
23 okt: Rødovre, Viften
24 okt: Køge, Bygningen
 
29 okt: Aabenraa, Gazzværket
30 okt: Næstved, Vershuset
31 okt: Holbæk, Elværket
 
5 nov: Skanderborg, Kulturhuset
6 nov: Struer, Folkets Hus
7 nov: Aalborg, Skraaen
 
12 nov: Skive, Skive Theater
13 nov: Odense, Magasinet
14 nov: København, Store Vega
 
19 nov: Viborg, Paletten
21 nov: Aarhus, Train
 
Find billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.
 
Se Rasmus Walter til GAFFA Library Session:
 
 
 
 

 
ANNONCE