x

Allan Olsen udsender vigtigt album

Allan Olsen udsender vigtigt album

Sidst Allan Olsen udgav en plade var "Gæst" tilbage i 2004, som han primært indspillede sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Gæst Vincent.

Nu er den 51-årige sangskriver klar med et nyt album, der har fået titlen "Multo Importante", der blandt andet indeholder singlen "Roser Og Violer Blå".

Men allerede inden "Multo Importante" udkommer præsenterer Allan Olsen og hans nye band materialet ved et par koncerter. Det sker 3. maj i Pumpehuset i København, og 4. maj på Skråen i Aalborg.

Her vil Allan Olsen optræde med sit nye band, der består af:
Perry Stenbäck – guitar, mandolin, pedal steel, dobro
Per Chr. Frost – guitar
Wili Jönsson – bas
Michael Friis – trommer

"Multo Importante" udsendes 4. juni.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA