x

Video: Dave Grohl siger ja tak til koncert på italiensk

Video: Dave Grohl siger ja tak til koncert på italiensk

Som vi skrev i sidste uge, har en italiensk fan samlet 1000 musikere til at spille Foo Fighters-nummeret "Learn to Fly" samtidig for at få lokket gruppen til at give koncert i den italienske by Cesena. Den ambitiøse og alternative ansøgning gav gevinst, idet Dave Grohl svarede med at tweete "Vi ses snart, David" på italiensk.

Nu har Dave Grohl også indtalt en svarvideo på italiensk, som du kan se nedenfor. Her siger Grohl følgende, oversat af BBC: "Hej, Cesena. Det er David, hej. Jeg er ked af, at jeg ikke taler italiensk – jeg kan bare en lille smule. Den video var god. Virkelig fed. Tusind tak. Vi kommer, det lover jeg. Vi ses snart. Tusind tak. Jeg elsker jer."

Foo Fighters har endnu ikke givet koncert i Danmark oven på udgivelsen af deres seneste album, "Sonic Highway" fra november 2014, men måske vil en henvendelse på samme spektakulære niveau som den italienske give pote? Du kan se den italienske video med de 1000 musikere nedenfor – og måske hente inspiration, hvis du gerne vil se Foo Fighters på dansk grund igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA