Her revner Lenny Kravitz' bukser – og det hele hænger ud

Her revner Lenny Kravitz' bukser – og det hele hænger ud

På anmodning fra Lenny Kravitz' advokat har GAFFA fjernet billedet af Lenny Kravitz' intime dele, som dog hele tiden har været retoucherede.

I går spillede Lenny Kravitz i forlystelsesparken Gröna Lund i Stockholm. Og her gik alt, som det skulle, bortset fra en lille detalje. I begyndelsen af koncerten revnede Kravitz' bukser lige mellem benene, og det hele hoppede ud. Det står ikke klart, om uheldet skete på grund af dårlig buksekvalitet, eller om Kravtiz bare rockede ekstra hårdt igennem. GAFFAs fotograf Sandra Johnson var på plads i fotograven oppe foran scenen og trykkede på udløseren, da episoden indtraf, og vi har spurgt hende om, hvad der skete.

Hvad var det, der skete med Lenny Kravitz' bukser?

– Det sker i den anden sang, hvor han sidder på hug, og så lægger jeg mærke til, at hans læderbukser revner i skridtet.

Hvad skete der så?

– Han fortsætter med at spille sangen, og på en eller anden måde formår han at få skubbet klokkeværket ind i bukserne. Efter sangen går han ned fra scenen og er væk et par minutter. Nogle folk begynder at undre sig over, hvad der sker, og efter et stykke han kommer tilbage og siger, at han var nødt til at skifte bukser og forklarer, at det er en familiedag, så på Gröna Lund var det ikke så passende med hul i bukserne.

Var der folk, som med det samme opdagede, hvad der var sket?

– Det tror jeg ikke, så folk undrede sig naturligvis over, hvad der skete, da han forsvandt fra scenen, og nogle troede, at han ikke ønskede at fortsætte med at spille. Jeg bemærkede faktisk først, da jeg kom hjem, hvor meget man kunne se, da jeg så de billeder, jeg havde taget.

På torsdag spiller Lenny Kravitz på Smukfest klokken 23.45. Så må vi se, om bukserne kan holde til den tid.

Varm op med Lenny Kravitz' sang' "Sex":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA