Nyhed

Her er de 15 største Smukfest-kunstnere på Spotify

Festivalen er lige gået i gang – hvilken kunstner er mon streamet flest gange?

Smukfest er netop gået i gang og fortsætter til og med søndag. I den anledning har Spotify lavet en oversigt over de 15 mest streamede Smukfest-aktuelle artister og sammensat en playliste med dem. Listen er baseret på antal streams for de pågældende kunstnere på Spotify i Danmark i den sidste uge før festivalstart, og det giver denne hitliste:

1. TopGunn
2. Emil Stabil 
3. Suspekt (billedet)
4. Avicii
5. L.O.C.
6. Kim Larsen
7. Kesi
8. Joey Moe
9. Shaka Loveless
10. Page Four
11. Djämes Braun
12. Medina
13. Christopher
14. Kato
15. Ukendt Kunstner
 
Interessant nok er adskillige af Smukfests internationale hovednavne som Beck, Future Islands, Chic featuring Nile Rodgers og den ellers meget omtalte, bukse-sammenbrudsramte Lenny Kravitz ikke med på listen, men det er selvfølgelig langtfra alle danske Spotify-lyttere, der skal på Smukfest, og mange af de danske navne på listen er også aktuelle på mange andre danske festivaler. Eneste ikke-danske navn på listen er i øvrigt Avicii, som vi finder på en fjerdeplads. Måske havde Lenny Kravitz nået med, hvis listen blot var opgjort inden for de sidste 24 timer?
 
Hør en playliste med tre sange med hver af de 15 kunstnere på listen:

 
ANNONCE