I dag udkommer en kogebog med madopskrifter forfattet af blandt andre Belle & Sebastian, Interpol og Franz Ferdinand
Kogebogen hedder "I Like Food, Food Tastes Good: In the Kitchen with Your Favorite Bands" og indeholder madopskrifter, som celebre rockgrupper synes, deres fans bør prøve derhjemme i køkkenet.
Udover de allerede nævnte navne bidrager Devendra Banhart, The Hold Steady, Death Cab For Cutie, My Morning Jacket og Tilly And The Wall, som blot er nogen af de cirka 100 rocknavne, der for en stund skifter musikinstrumenterne ud med gryder og pander.
Ligeså stor musikalsk genre-variation, der eksisterer grupperne imellem, ligeså stor er variationen, hvad madopskrifterne angår. Death Cab For Cutie har en opskrift på "grøntsagspølse og jordnøddesmør-sandwich", imens skotske Franz Ferdinand bidrager med en opskrift på "citron-ingefær-pandekager".
Neo-hippien Devandra Banhart præsentere sit bidrag med følgende opråb: "Her er min opskrift på: Africanas Ricas! Det kræver! Mange bananer! En æske med graham-kiks!!! To æg!!! Sour cream!! Honning!".
"I Like Food, Food Tastes Good: In the Kitchen with Your Favorite Bands" er skrevet af madskribenten Kara Zuaro, der har brugt artisternes egne opskrifts-formuleringer, hvilket gør kogebogen – udover dens nytteværdi – til underholdende læsning. Velbekomme.
Kogebogen kan rekvireres på Amazon.co.uk.