x

Hør Ed Sheeran på ny sang fra Macklemore & Ryan Lewis

Hør Ed Sheeran på ny sang fra Macklemore & Ryan Lewis

Det er Ed Sheerans millionsælgende stemme, der synger omkvædet på den nye sang fra Macklemore & Ryan Lewis "Growing Up (Sloane's Song)." 

Sangen er rettet til Macklemores nyfødte datter og er en slags kærlighedsbrev, hvori han blandt andet fortæller, at livet handler om at tage chancer. 

Samtidig lover han, at han ikke vil leve i FaceTime, selv om han både skal synge til hende og resten af verden. 

Den nye sang er efterfølgeren til Macklemore & Ryan Lewis' album "The Heist," som udkom i 2012 og indeholdt kæmpehittet "Thrift Shop". GAFFA takserede dengang rapper- og producerduoen til fire stjerner: 

"Der er kælet for detaljerne, og både musikalsk/instrumentalt og vokal bliver der ved med at dukke små uventede detaljer op gennem de 15 tracks, som gør det interessant at lytte til. Flere gange." 

Hør den nye single fra Macklemore & Ryan Lewis featuring Ed Sheeran her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA