x

Norah Jones - nu som skuespiller

Norah Jones - nu som skuespiller

Filmen er instrueret af art house-instruktøren Wong Kar-Wai og åbner dette års Cannes Festival den 16. maj. På rollelisten finder man skuespiller-nobiliteter såsom Jude Law, Rachel Weisz og Natalie Portman, så Norah Jones er kommet i fornemt selskab.

I filmen spiller Jones karakteren Elizabeth, der frekventerer en lille cafe i New York, som bestyres af Jeremy (Jude Law). Hver aften besøger Elizabeth stedet for at bestille et stykke blåbærtærte og stirrer ud af vinduet. En aften betror hun Jeremy, at hendes elskede har forladt hende, hvilket er grunden til hendes sære opførelse. Derefter forsvinder Elizabeth, og Jeremy kommer under vejr med, at hun er rejst bort for at begynde en ny tilværelse.

"My Blueberry Nights" er en art romantisk roadmovie, hvor Elizabeth møder en række menneskeskæbner på sin rejse gennem USA, og æstetisk er filmen holdt i den særlige visuelle stil, som er kendetegnede for Wong Kar-Wais produktioner. Hong Kong-instruktøren er kendt for art cinema-film som "Chungking Express" (1994) og "In The Mood For Love" (2000).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA