Nyhed
12.12.2001
12:28

I mandags skrev GAFFA Online om den kommende koncert på Vega med det amerikanske boyband O-Town. Koncertarrangøren kom dog til at angive en forkert dato. Koncerten er allerede 3. februar og ikke som tidligere skrevet 3. marts. Fans af O-Town behøver altså ikke at vente så længe på gruppen.
O-Town hitter for tiden med singlerne "Liquid Dreams" og "All Or Nothing", og deres debutalbum "O-Town" nåede top 5 på den amerikanske Billboard-hitliste og har til dato solgt over 2 millioner eksemplarer.