Nyhed

På landevejen med Bob Dylan

GAFFA anmelder roadmanagers skuffende erindringsbog om livet med legenden

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde glædet mig til den mangeårige (og i dag afdøde) road manager Victor Maymudes erindringsbog om sit liv med Bob Dylan, der udkom på engelsk sidste år. Den litterære kvalitet - tænkte jeg - skulle virkelig være ringe for at forpurre denne enestående mulighed for et blik bag kulisserne hos verdens måske mest tilknappede sangstjerne.

Maymudes var en del af Dylans inderkreds i tresserne, lejlighedsvist tilknyttet entouragen i de følgende årtier (bl.a. Rolling Thunder-turnéen i '75-'76), personlig ven frem til et brud i '99 - og ved at gøre klar til at skrive sine Dylan-erindringer, da han døde blot to år senere. Det er således Maymudes søn, Jacob, som har lyttet faderens efterladte kassettebånd med erindringer igennem og skabt den bog, som altså nu er ude på dansk.

Det er prisværdigt - men uanset masser af good will og anmelderens nysgerrige forventninger lander Jokeren & tyven desværre som lidt af en skuffelse - ikke den rene røvtur, bevares, men dog et godt stykke fra det uomgængelige stykke rocklekture, man i bedste fald kunne have håbet på.


Victor Maymudes: Jokeren & Tyven - Mit liv med Bob Dylan. People's Press, 298 sider, vejl. pris 299,95 kr. Er udkommet.

Læs hele anmeldelsen i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE