Endnu to singler fra det længe ventede album er udkommet
Den britiske punk rock-gruppe The Libertines har nu samtidig udgivet hele to singler fra det kommende album "Anthems For Doomed Youth".
The Libertines har for nylig udsendt den første single "Gunga Din", men har nu også udgivet de to nye singler "Glasgow Coma Scale Blues" samt titelnummeret "Anthems For Doomed Youth".
For ikke at gentage sig selv vil bandet eksperimentere med brugen af synth på det nye album og siger selv: "Vi vil virkelig, virkelig være træt af at lave et comeback med det samme gamle bras… Det sidste, der skal ske er, at vi lyder som i 2004".
Det længe ventede album er bandets tredje album, det første i 11 år og udkommer den 11. september. Bandet består af Carl Barât (sang, guitar), Pete Doherty (sang, guitar), John Hassall (bas) og Gary Powell (trommer).
Hør de to singler "Glasgow Coma Scale Blues" og "Anthems For Doomed Youth" her: