Nyhed

11 essentielle Kanye West-skandaler

Rapperen skal selv modtage en MTV Vanguard Video Award i aften, mon der bliver flere fuckups?

Kanye West har en del hits bag sig som rapper og producer, men han samler også på skandaler. I aften skal rapperen selv modtage MTV's fineste Video Music Award, Michael Jackson Video Vanguard Award, og om der kommer endnu en skandale kan vi kun afvente. GAFFA har i aftenens anledning lavet en top 11 over Kanye West største skandaler igennem årene.

Kanye Wests temperament ryger ind på elvtepladsen. Tilbage i 2013 blev rapperen irriteret på fotografen Daniel Ramos, der stod ude foran LAX lufthavnen i Los Angeles. Han skubbede fotografen, der derefter røg i gulvet, hvilket resulterede i, at West blev sagsøgt. Straffen blev to års prøvetid, 240 timers samfundstjeneste og 24 sessioners "anger management".

Rapperen er utrolig forelsket i sin reality stjerne, Kim Kardashian, og lavede derfor efter deres bryllup i 2014 en musikvideo, der ryger ind på tiendepladsen. Sangen hedder "Bound 2" og den viser mange idylliske billeder, deriblandt Kim Kardashians nøgen på en motorcykel med sin mand. 


West er også efterhånden kendt for at ytre sig om mange ting. På en niendeplads har vi en ytring imod den daværende amerikanske præsident George W. Bush. I 2005 sendte NBC velgørenhedskoncerten "A Concert For Hurricane Relief", der havde til formål at indsamle penge til ofrene for orkanen Katrina. Kanye havde scoret en værtsrolle sammen med skuespilleren Mike Myers. Myers havde ingen problemer med at holde sig til det givne manuskript, Kanye derimod, improviserede. Han sagde nemlig på live-tv: "George Bush er ligeglad med sorte mennesker." Den tidligere præsident har senere udtalt, at det var et af de værste øjeblikke i hans præsidentperiode. Mon han sammenligner dette med 11. september 2001, hvor han faktisk også sad som præsident?

For at finde ottendepladsen skal vi tilbage til Kanye Wests karrieremæssige unge år. Til American Music Awards 2004 var han nomineret til Bedste Nye Kunstner, men tabte den til country-sangeren Gretchen Wilson. Rapperen løb for en gangs skyld ikke op på scenen, men valgte i stedet at gå fra begivenheden. Da han senere skulle kommentere episode, sagde han: "Jeg følte mig virkelig berøvet. Jeg var den bedste nye kunstner det år." 


Kanye West mener selv, at han er guds gave til mennesket, eller bare, at han er Yeezus. Syvendepladsen går til bibelen "The Book Of Yeezus". Det er Første Mosebog, hvor ordet "Gud" bliver erstattet af "Kanye" eller "Yeezus". Mon de danske præster vil prædike efter den? Det skal dog for god ordens skyld siges, at det ikke er West selv, der står bag bogen, men tre fans.

Nu hvor vi er i den religiøse ende, kommer Wests "Yeezus"-cover på en sjetteplads. Musikmagasinet "Rolling Stone" bragte tilbage i 2006 et billede af rapperen påført en tornekrans på deres forside. Han ville virkelig gerne have den gude-status. Se forsidebilledet her

På femtepladsen befinder rapperen sig i byen Jerevan, Armenien. Energien var så høj, at han havde brug for at blive afkølet i den nærmeste sø. Politiet, der var til stede, var ikke helt enige i den beslutning og valgte at afbryde koncerten. Se det ellers elegante spring i Svanesøen herunder. 

En dårlig taber kan vi vist godt tillade os at kalde West. Fjerdepladsen byder på endnu en tabt nominering. Denne gang tabte han til Justice i Bedste Video ved MTV Europe Music Awards i København i 2006. Idet gruppen fik overrakt prisen, foretog Kanye West sin første sceneinvadering. Han sprang op på scenen og sagde: "Jeg skulle have vundet for "Touch The Sky". Den kostede en million dollars, Pamela Anderson var med i den. Jeg hoppede over kløfter! Hvis jeg ikke vinder, taber showet troværdighed."


Med tredjepladsen begynder vi at nærme os noget af Wests mest skandaløse. Til en koncert i 2014, i Sydney ville Kanye have sit publikum op at stå. Imidlertid var der to, der blev siddende, hvilket West ikke ville godtage. Han fik derfor resten af publikum til at stå og buhe og råbe i kor: "Rejs jer op, rejs jer op." Rapperen var virkelig utilfreds "Det her er det længste, jeg har måttet vente for at spille en sang – det er da utroligt." Det viste sig, at den ene sad i kørestol, og den anden havde en protese - ups.

Andenpladsen går til en af rapperens nyeste scene-afbrydelser. Til årets Grammy Awards vandt Beck kategorien Årets Album. Kanye Wests gode veninde Beyoncé var også en af de nominerede, og han mente klart, at hun burde have vundet den titel. Han gik derfor op på scenen, og så ikke alligevel, for han gik tilbage og lod, som om det var for sjov - hvilket det faktisk ikke var. Læs om det her.
Rapperen har senere undskyldt sine udtalelser om, at juryen ikke respekterer det kunstneriske arbejde.  



Førstepladsen gives til den ultamitive Kanye West skandale, der fandt sted tilbage i 2009. Til MTV VMA vandt Taylor Swift prisen Bedste Kvindelige Musikvideo med "You Belong With Me". Dette var rapperen bestemt ikke tilfreds med og gik op på scenen, imens Taylor Swift lavede sin takketale, for at ytre sin utilfredshed: "Yo Taylor, jeg er virkelig glad på dine vegne, og jeg vil lade dig afslutte. Men Beyoncé lavede en af de bedste videoer nogensinde. Hun er den bedste sangerinde nogensinde." Tilbage stod en målløs Taylor Swift.

Se videoen herunder:


Om Kanye West en dag får lært at dæmpe sig, kan kun tiden vise.

ANNONCE