Gruppen annoncerer et kommende livealbum
Den tyske gruppe Kraftwerk skal på stor 3D-efterårsturné i Nordamerika, men før de tager af sted, skulle de gerne være færdig med deres kommende 3D-livealbum på blu-ray.
Gruppen har siden 2012-koncerterne på Museum of Modern Art i New York opført deres shows i 3D-form. Det vil sige, at rummet, de spillede i havde surround sound, som de selv kalder 3D-sound, ligesom deres visuelle effekter skulle opleves med 3D-briller.
Kraftwerk har blandt andet spillet i Operahuset i Sydney, Londons Tate Modern, Disneys koncerthus i Los Angeles og DR's Koncerthus.
Albummet vil være på en blu-ray-disk, på den måde, at gruppen har samlet deres storskærmsbilleder fra arkiverne hos deres pladeselskab Kilng Klang og synkroniseret dem med lyden. Dermed skaber de deres 3D-album.
Kraftwerk har udtalt, at de regner med, at albummet vil blive udgivet sidst i efteråret.
Den legendariske elektroniske gruppe har eksisteret siden 1968 og har derfor følt, hvordan den teknologiske tidsalder har forandret sig fra at være skrøbelig til at være uundgåelig. I et større interview med musikmagasinet Rolling Stone har deres forsanger, lead-keyboardspiller og eneste oprindelige medlem Ralf Hütter, fortalt: "Mobilitet! Som du nok kan forestille dig, kunne vi ikke rigtig rejse rundt i 1970'erne, fordi vores udstyr var skrøbeligt og en stor del var hjemmelavet, eller kabler og ledninger kunne let gå i stykker, og synthesizerne stemte ikke."
Kraftwerk var i de tidlige forår i Danmark og spillede otte koncerter i DRs Koncerthus. De to første koncerter fik fem GAFFA-stjerner. Læs hele anmeldelsen her
Nu kan Kraftwerk også skrive 3D-aktuelle på deres i forvejen lange CV.
Se dem spille deres store hit "Autobahn" herunder: