Nyhed

Se Justin Biebers dugfriske video

What Do You Mean er ude nu

Efter en lang nedtælling er ventetiden ovre, og Justin Bieber-singlen "What Do You Mean" er ude i dag. Sangen er en smagsprøve på det kommende album, som bliver udgivet den 13. november.

Vi kan allerede nu mærke, at Bieber har taget sin erfaring med fra Skrillex og Diplo nummeret "Where Are Ü Now". Der er nemlig flere elektroniske elementer, som vi ikke før har hørt fra sangeren.

Singlen er produceret af Jason "Poobear" Boyd, der også fungerer som sangerens medsangskriver. Der er som sagt flere elektroniske elementer, men der er også en vis tropisk sound, der godt kunne minde om en panfløjte på nummeret.


Som en del af nedtællingen var der på Biebers hjemmeside og sociale medier et ur, hvilket faktisk er en del af sangen, da hovedeffekten er et ur, der tikker – og ikke på sådan en irriterende tikken-måde, inden man skal sove.

Selve videoen viser unge, der står på skateboard rundt i byen og laver tricks. Sangteksten vises også, så der er mulighed for at lave karaoke til sangen.

Hør og se singlen her:

ANNONCE