Det var årets bedste og værste festivaler på Tønder Festival

Det var årets bedste og værste festivaler på Tønder Festival

Årets Tønder Festival er forbi, og her dagen derpå er det passende at kigge tilbage og se på, hvilke koncerter der klarede sig bedst og værst ifølge GAFFAs anmeldere. 

Det unge danske band Jonah Blacksmith topper med hele seks stjerner og blandt andet følgende ord fra anmelder Peter Lykke Madsen: "Jonah Blacksmith indkapsler på bedste vis, hvad det er, Tønder Festival står for. Det er rigtige mennesker, der spiller håndlavet musik på rigtige instrumenter. De har deres musikalske arv med fra bedsteforældrenes generation, og selv et par af instrumenterne er gået i arv, og selve koncerten går hen og bliver en lang hyldest til den bedstefar, der satte det hele i gang og har givet bandet deres navn - Johannes Smed var han kendt som - projektet blev i øvrigt sendt igang under en andejagt." Læs hele anmeldelsen her.

Der er fem stjerner til John Prine, Mary Gauthier og The Great Malarkey.

Om John Prine skriver Peter Lykke Madsen blandt andet disse ord: "En kræftoperation i halsen har gjort Prines stemme noget rå at høre på, og han ser heller ikke helt ung ud længere, men det er fuldstændigt irrelevant, når guitarspillet stadig sidder lige i skabet, og teksterne stadig er fuldstændigt urørlige." Læs hele anmeldelsen her.

Mary Gauthier får også fem stjerner med blandt andet denne konstaterering: "Mary Gauthier synger om virkeligheder så tragiske, at selv Hank Williams "I'm So Lonesome I Could Cry" og Willie Nelsons "Sad Songs And Waltzes" til sammenligning lyder som sukkersød top 40-pop. Ensomheden er til at føle på i linjer som "sitting in the rubble until rubble felt like home, that's how you learn to live alone". Gauthier påstår selv, at hun har en enkelt glad sang, men før vi får den skal vi grueligt meget ondt igennem - det kan godt være solen skinner udenfor, men Gauthiers tekster er sorte som kul." Læs hele anmeldelsen her.

Endelig er der fem stjerner til The Great Malarkey (billedet) med denne dom fra Lisa Reschefski: "The Great Malarkey er direkte og måske endda en smule vrede i deres udtryk og tekstunivers, men de formår at servere det med så meget humor og kærlighed til musikken, at det er umuligt ikke at blive revet med af ren og skær begejstring over deres smittende energiudladninger." Læs hele anmeldelsen her.

I bunden må den ellers stort anlagte hyldest til den afdøde folk-legende Townes Van Zandt nøjes med to stjerner. Trods deltagelse af blandt andre Van Zandts søn John og ellers Tønder-roste navne som Mary Gauthier og Chris Smither er dommen hård: "Efter halvanden time, hvor gamle mænd har spillet på ustemte guitarer og sunget ufrivilligt flerstemmigt, står man tilbage med indtrykket af et virkelig kikset forsøg på at hylde en ellers stor sangskriver." Læs hele anmeldelsen her

Se alle GAFFAs Tønder Festival-anmeldelser og billeder via dette link


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA