Nyhed

Justin Bieber: Derfor græd jeg til MTV Video Music Awards

Bieber taler ud i Jimmy Fallons The Tonight Show

Natten til mandag, dansk tid, gjorde Justin Bieber et stærkt comeback, da han fremførte sine nyeste singler "Where Are Ü Now" og "What Do You Mean" til MTV's Video Music Award.

Det var en følelsesladet Bieber, der forlod scenen, efter at have brudt sammen i tårer efter sit sidste nummer. Nu fortæller popstjernen, hvorfor han græd, i Jimmy Fallons The Tonight Show:

"Hele showet var virkelig overvældende for mig. Jeg missede dog nogle ting, hvilket jeg var lidt skuffet over. Jeg havde virkelig ikke forventet, at publikum ville støtte mig på den måde, som de gjorde. Sidste gang jeg optrådte til en awardshow, blev jeg buhet ad".


Han fortsætter: "Jeg har arbejdet så hårdt på dette album (hans kommende album, red.) og på at blive den mand, jeg ønsker at være. Når man er i den situation, kan man ikke undgå at føle sig dømt udefra. Jeg gav alt, hvad jeg havde – det var så specielt, autentisk og ægte… jeg ville det bare så gerne".

Verdensstjernen indrømmede i samme omgang også, at hans før omtalte opsigtvækkende adfærd skyldtes den forkerte omgangskreds: "Jeg var omgivet af idioter, hvilket aldrig er en god ting. Jeg gik gennem en fase, hvor jeg testede mig selv – hvad er okay, hvad er ikke okay. Uheldigvis var jeg altid omkranset af kameraer og presse, som fangede mig i disse situationer."

Under interviewet fik Bieber da også lige løftet sløret for udgivelsesdatoen for sit kommende album, som bliver udsendt den 13. november. 


Se hele interviewet om Justin Biebers emotionelle optræden her: 

ANNONCE