Nyhed

Taylor Swift tilbyder Kanye West at blive hans vicepræsident

Swift sår nye frø i forbindelse med Kanyes præsidentkandidatur

Taylor Swift antydede lørdag på Twitter, at hun er åben for at stille op sammen med Kanye West til præsidentvalget i 2020. Ganske diskret ved at oprette hashtagget #KanTay2020

Der har været mange skriverier om Kanye West, siden han ved årets MTV Video Music Awards forrige søndag bebudede, at han har planer om at stille op til præsidentvalget i 2020. Siden har både det Hvide Hus og nuværende præsidentkandidat Donald Trump kommenteret Kanyes kommende kandidatur.

Senest har Taylor Swift luftet ideen om at stille op sammen med Kanye i 2020 og blive hans vicepræsident. De to musikere er ellers kendt for at have et noget turbulent forhold til hinanden, men efter MTV Video Music Awards, hvor Taylor Swift var på scenen for at overrække Michael Jackson Video Vanguard-æresprisen til Kanye West, er de to tilsyneladende gode venner igen. Swift delte lørdag et billede på Twitter af nogle blomster, Kanye havde sendt hende efter MTV Video Music Awards.


Se Kanye West og Taylor Swift til MTV Video Music Awards her:


ANNONCE