Nyhed

Hør De Eneste Tos nye kærlighedssang

Simon Kvamm og Peter Sommer har nu udsendt nummer to single i en række af fire kærlighedssange

Det er anden fredag i september, og det betyder en ny kærlighedssingle fra De Eneste To. Sangen hedder "Verdenshumør" og kan lige nu høres via Spotify herunder. 

Duoen Peter Sommer og Simon Kvamm udsender hver fredag i denne måned en ny single, der til sidst udgør ep'en "Friday I'm In Love". Sidste fredag udkom "Guld & Ton & Liter", som du kan høre her. 

Det romantiske twist kommer som følge af, at Peter Sommer i maj måned blev gift, hvilket gav en hel masse nye følelser og tanker. Tanker, som Simon Kvamm – som forlover – straks hjalp med at sætte tekst og lyd på. 


Om "Verdenshumør" skriver Kvamm og Sommer:

"De Eneste To elsker fredagsbuzz! Det er Knausgård, der i "Min Kamp" beskriver dét at føle sig forbundet med det hele – som at være i et Verdenshumør."

De næste to sange udkommer henholdsvis den 18. og 25. september og hedder "Vild" og "Løbebaner". 

ANNONCE